Hvad er Open Source

Rent licensteknisk betyder Open Source, at selve programkildekoden skal være åben når og hvis du vælger at videredistribuere Open Source programmet.

Dette ny paradigme har skabt en ny og meget dynamisk udviklingstankegang. I stedet for selv at styre og lønne sin egen udviklingsafdeling på måske mange hundrede udviklere, får man istedet med Open Source måske 100.000 frivillige deltagere (både udviklere, testere, samt aktive og deltagende brugere) verden over, som udvikler videre på hinandens arbejde. Man “står på en andens skuldre”. Dette skaber spændende innovation og derfor også en masse, spændende produkter, som alle kan downloades og (typisk) benyttes gratis.

Økonomi

Det er ikke alt Open Source software, der er gratis. Nogle vælger at udbyde versioner, hvor et fuldt funktiondueligt basisprodukt er gratis, og hvor man kun skal betale hvis man ønsker mere specialiserede, avancerede specialfunktioner. Eller man skal betale for at få en supportaftale med et mere kommercielt firma. SugerCRM er et godt eksempel herpå. Man kan få løsningen gratis på SugerCRM.org, men man kan også vælge at bruge nogle penge på en af de  kommercielle versioner.